Se kontrol rapport
Øster Dalsgaard

Historie

 

“Øster Dalsgaard” er et familielandbrug, hvor ejerne Lisbeth og Hans Ladefoged nu er 5. generation i lige linie siden 1858. Der er tradition for, at 2 generationer bor sammen på gården, og 6. generation – sønnen Marcus og svigerdatteren Lotte, der begge er lærere, indretter netop nu (sommer 09) en lejlighed over gårdbutikken – så traditionen fortsætter.

 

“Øster Dalsgaard”  ligger i et randmorænelandskab, hvor istiden har sat sine tydelige præg. Gården daterer sig tilbage til 1353, hvor den for første gang nævnes i historien.


Historie fortsat

Efter nutidens forhold er gården i dag ganske umoderne - indtil  ca. 1960 har 2 familier samt karl og pige kunnet leve på gården af dens produktion, men tidens udvikling med stordrift og deraf faldende priser på landbrugets produkter, har gjort sådanne landbrug urentable, hvis man da ikke kunne finde en “niche”.

 

Vi overtog gården i 1994 efter Hans’ forældre og fandt i 1996” vores niche” i form af økologisk drift - først og fremmest fordi vi tror på vigtigheden af at undlade såvel kunstgødning som sprøjtning i produktionen.

Øster Dalsgaard Økologi   -   Stårupvej 24   -   7840 Højslev   -   Tlf : 9753 6338