Værdigrundlag
Vi tilbyder et hjem med varme og kærlig omsorg i familielignende rammer med lederparret som gennemgående daglige personer.Det øvrige personale indgår som en naturlig del af "familien", det er desuden dem som står for de fysiske aktiviteter udenfor hjemmet. Vi arbejder udfra en anderkendende pædagogik, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns/unges kompetencer og arbejder målrettet på at få det optimale ud af disse. Vort overordnede mål er at hver enkelt ud fra evner og interesser kan få et tilfredsstillende voksenliv.
Fysiske rammer
Gården består af en trelænget udbygning med tilhørende stuehus. Gårdens stuehus på 400 kvm. er fra år 2000. I stuehuset bor lederparret og de anbragte børn/unge. I stueetagen er de daglige opholdsrum - stuer og køkken samt lederparrets soveværelse og badeværelse samt kontor. På 1. sal er der 5 værelser, 2 badeværelser og 1 vagtværelse. 1 udlænge er ombygget til aktivitetsrum og udslusningsafdeling. Der er køkken, badeværelse, stort fællesrum samt diverse værelser. En anden udlænge er ombygget til fest-og aktivitetsrum med køkken og bad.
Til gården hører der 33 hektar jord.
Vi har p.t. en ledig plads
Øster Dalsgaard Økologi - Stårupvej 24 - 7840 Højslev - Tlf : 9753 6338